KONCEPT


Som udgangspunkt er der en stor og hård konkurrence i restaurationsbranchen i København.


Det er dog vores opfattelse at de færreste som driver restauration, rent faktisk har forstand på dette og at de mere eller mindre lever af, at befolkningstætheden, og turismen er stor i København. Dette gør det muligt for dem, at drive forretningen med ringe betjening, og ikke så høj kvalitet af serviceproduktet, da der som bekendt er rigeligt med engangskunder. Mange restauratører gør derfor det, at de fremmer konceptet at kvantiteten er at foretrække frem for kvaliteten (bevidst el. ubevidst).


Dette mener vi er helt forkert, og er således noget vi vil gør op med. Med vores sammenlagt stor erfaring i branchen fra steder over hele verdenen, har vi sammensat et koncept som vi mener vil fungere i Brønshøj og skabe den fornødne grobund til et sundt og fornuftigt forhold i relation til balancen imellem service, kvalitet og kvantitet.


I sin korteste form går det ud på at skabe en positiv totaloplevelse for gæsten der besøger Pure Food. Herunder indgår der høj kvalitet af gastronomi, gæsteservice på højt plan, god atmosfære og genkendelighed.


Pure Food vil være et navn man forbinder med en tryg, god og solid oplevelse om man er boende eller tilrejsende til Brønshøj.


Vi har delt vores produkt op i 4 kerneydelser:

  1. Cafe
  2. Restaurant
  3. Catering
  4. Personale